Cyberangreb: Sådan beskytter du dine konti og reagerer – 5. november 2026

Senest kontrolleret: 5. november 2026 kl. 08:04 i København, CET (UTC+01:00; 07:04 UTC). Guiden bygger på råd fra danske myndigheder og officielle hjælpetjenester. Den omtaler ikke et bestemt, bekræftet cyberangreb.

Hvis du tror, at nogen har fået adgang til din mail, netbank, sociale medier eller MitID, skal du reagere med det samme. Stop med at godkende uventede loginforsøg, gå selv til tjenestens officielle hjemmeside, og sikr først din mailkonto og de konti, hvor der kan være økonomisk eller identitetsmæssig risiko. Har du udleveret kortoplysninger, skal kortet spærres hurtigst muligt; har du mistanke om misbrug af MitID, skal hele MitID midlertidigt spærres.

Et cyberangreb kan være alt fra phishing og stjålne adgangskoder til malware, kontoovertagelse eller ransomware. En mistænkelig sms betyder ikke i sig selv, at din telefon er kompromitteret. Det afgørende er, hvad du har klikket på, indtastet, installeret eller godkendt – og om der findes tegn på uautoriseret aktivitet.

Destaques

• Ved mistanke om kontoovertagelse: Skift adgangskoden via den officielle tjeneste, log ukendte enheder ud, og slå totrinsbekræftelse til.
• Ved mistanke om misbrug af MitID: Spær hele MitID midlertidigt; en mistet telefon uden tegn på misbrug kræver normalt kun spærring af den pågældende MitID-enhed.
• Ved kortsvindel: Kontakt banken og spær kortet omgående. Gem dokumentation og anmeld relevant digital kriminalitet til politiet.
• Hjælp i Danmark: Cyberhotline for digital sikkerhed kan kontaktes på 33 37 00 37. Almindelig vejledning gives i de annoncerede åbningstider.

Hvordan ved du, om din konto er blevet hacket?

Der findes ikke ét tegn, som alene kan bevise et angreb. Et ukendt login, en uventet nulstilling af adgangskoden eller beskeder, der er sendt fra din profil uden din viden, giver dog grund til at undersøge sagen. På en mailkonto bør du især se efter nye videresendelsesregler, ændrede gendannelsesoplysninger og ukendte enheder. På sociale medier kan dine venner opdage mærkelige beskeder før dig.

Vær ekstra opmærksom, hvis du har modtaget en MitID-anmodning, du ikke selv har startet, eller en besked om ændringer, du ikke kan genkende. Det nævner MitID i sin vejledning om mistanke om misbrug. Derimod er det ikke bevis på et databrud, at en afsender bruger ord som ”hastende” eller truer med at lukke din konto. Sådanne beskeder kan selv være forsøg på svindel.

Hvad skal du gøre først, hvis du mistænker et cyberangreb?

De første minutter: Stop, kontrollér og begræns skaden

1. Stop kontakten med den mistænkelige afsender. Klik ikke på flere links, installer ikke fjernstyringssoftware på opfordring fra et uventet opkald, og godkend aldrig en MitID-anmodning, som du ikke selv har sat i gang.
2. Brug en kendt, sikker adgangsvej. Åbn selv bankens app, skriv tjenestens adresse i browseren eller brug et allerede gemt bogmærke. Brug ikke nummeret eller linket i den mistænkelige besked.
3. Undersøg konsekvenserne. Har du kun åbnet en besked, eller har du indtastet en adgangskode, installeret et program eller godkendt en overførsel? Forskellen bestemmer, hvilke konti der skal sikres først.
4. Bevar beviser. Gem beskeder, afsenderoplysninger, tidspunkter, kontoudtog og skærmbilleder. Send ikke selv følsomme oplysninger til ukendte ”hjælpere”.

Har du mistanke om, at en computer er inficeret med ondsindet software, kan det være nødvendigt at afbryde dens netforbindelse for at begrænse spredning eller yderligere adgang. Brug derefter en anden, pålidelig enhed til at ændre adgangskoder. Ved ransomware eller afpresning bør du kontakte politiet og få vejledning om bevisbevaring, før du sletter filer eller geninstallerer systemet. Sikkerdigital fraråder som udgangspunkt at betale løsesum.

Hvordan sikrer du din mail, Facebook, Instagram og andre konti?

Begynd med din primære mailadresse. Den kan ofte bruges til at nulstille adgangskoder til andre tjenester. Skift mailens adgangskode fra en enhed, du stoler på. Gennemgå aktive sessioner, sikkerhedsadvarsler, gendannelsesmail, telefonnummer, appadgange og eventuelle regler for automatisk videresendelse. Afslut ukendte sessioner og fjern ændringer, du ikke selv har foretaget.

Skift derefter adgangskoder på de konti, hvor samme kode er blevet genbrugt. Brug et langt, unikt kodeord til hver tjeneste og en passwordmanager til at administrere dem. Sikkerdigital anbefaler blandt andet stærke adgangskoder, ingen genbrug, passwordmanager og totrinslogin; se den officielle vejledning om kodeord.

Slå totrinsbekræftelse til på mail, sociale medier og andre vigtige konti. Vælg en sikkerhedsmetode, som tjenesten understøtter, og gem gendannelseskoder forsvarligt. Har du mistet adgangen til en profil, skal du bruge platformens egen gendannelsesproces frem for at betale en fremmed, der lover at ”hacke kontoen tilbage”. Fortæl dine nærmeste, hvis kriminelle kan have sendt beskeder i dit navn. Det anbefales også af Sikkerdigital ved hackede sociale profiler.

Hvornår skal du spærre MitID, og hvordan gør du?

Hvis du har godkendt en anmodning, du ikke selv har startet, eller har konkrete tegn på, at andre anvender dit MitID, anbefaler MitID at spærre hele MitID midlertidigt. Det blokerer både din egen og en svindlers mulighed for at bruge det, indtil du kan få adgangen genoprettet på sikker vis. Følg instruktionerne på MitIDs officielle side om spærring.

Har du derimod mistet en telefon med MitID-app eller en fysisk kodeviser uden tegn på misbrug af selve identiteten, kan du normalt nøjes med at spærre den mistede enhed. Ved mistet telefon bør SIM-kortet også spærres hos teleselskabet. MitID Support kan kontaktes på 33 98 00 10; uden for supportens åbningstid kan der ringes på 33 37 00 37 for spærring. Læs MitIDs aktuelle kontaktoplysninger, før du ringer. Del aldrig koder eller godkendelser med en uopfordret opkalder.

Hvad gør du, hvis penge eller kortoplysninger er blevet misbrugt?

Kontakt banken med det samme via bankens eget telefonnummer eller app. Bed om spærring af berørte betalingskort, og oplys om ukendte overførsler. Banken kan undersøge, om en betaling kan stoppes eller tilbageføres; det er ikke en garanti for, at pengene kommer retur. Følg bankens proces for indsigelse mod betalinger, du ikke har foretaget.

Hvis du har indtastet kortoplysninger på en falsk side, så vent ikke på at opdage et tab. Sikkerdigital råder til straks at få kortet spærret og til at anmelde svindel. Tjek i de følgende dage kontobevægelser og beskeder fra banken. Bevar eventuelle kvitteringer, kontoudtog og korrespondance, så sagen kan dokumenteres.

Hvor anmelder du hacking, identitetstyveri og digital svindel i Danmark?

Politiet modtager anmeldelser om blandt andet hacking, ransomware, kortmisbrug, digital afpresning og svindel. Brug politiets officielle anmeldelsesside for digital kriminalitet, eller ring 114 for vejledning. I en akut nødsituation er alarmnummeret 112. Gem dokumentationen, også efter at du har anmeldt. Politiet oplyser, at der findes en mulighed for anmeldelse uden MitID, hvis MitID er spærret.

Ved mistanke om, at CPR-nummer eller identitetsoplysninger er kommet i de forkerte hænder, kan du overveje en kreditadvarsel i CPR. Den kan gøre det sværere at optage lån eller oprette kredit i dit navn, men den beskytter ikke mod alle former for misbrug og kan også besværliggøre legitime kreditansøgninger. Du kan læse om ordningen på borger.dk om kreditadvarsel.

For råd om digital svindel kan private og virksomheder kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. De oplyste åbningstider er hverdage kl. 8–20 og weekender samt helligdage kl. 10–16, dansk tid. Uden for disse tidsrum hjælper hotlinen kun med spærring af MitID. Hotlinen giver vejledning; den er ikke politiets anmeldelseskanal og afgør ikke konkrete sager.

Hvordan forebygger du det næste cyberangreb?

Efter den akutte håndtering er det nyttigt at gennemgå de vigtigste konti, enheder og gendannelsesveje. En praktisk plan kan være at kontrollere, at alle kritiske konti har særskilte kodeord og totrinsbekræftelse, at enheder modtager sikkerhedsopdateringer, og at vigtige fotos og dokumenter bliver sikkerhedskopieret. Hvis du bruger cloudbackup, bør du også vurdere, hvordan du kan gendanne ældre versioner, hvis synkroniserede filer bliver ændret eller krypteret.

Sikkerdigital anbefaler blandt andet opdateringer, sikkerhedskopier og omtanke på nettet. For en familie kan det være en fordel at gennemgå børnenes og de ældres konti sammen, uden at dele personlige koder. På arbejdspladsen bør mistænkelig aktivitet hurtigt meldes til it- eller sikkerhedsansvarlige, så adgangen kan undersøges centralt. Ingen enkelt foranstaltning fjerner risikoen fuldstændigt, men flere uafhængige sikkerhedslag mindsker konsekvenserne af et stjålet kodeord.

Hvad kan der ske efter et datalæk, og hvad skal du holde øje med?

Hvis en tjeneste oplyser, at brugerdata er lækket, afhænger den konkrete risiko af, hvilke oplysninger der faktisk er berørt. En lækket mailadresse er ikke det samme som et lækket kodeord eller misbrug af MitID. Kontrollér derfor tjenestens egen meddelelse og reagér på de oplyste data, ikke på ubekræftede rygter på sociale medier.

De næste dage og uger bør du holde øje med mistænkelige logins, nye kontoudtog, ændrede sikkerhedsindstillinger, usædvanlige opkald og uventede regninger. Hvis du opdager ny aktivitet, skal du gentage de relevante spærringer og opdatere din anmeldelse. Denne vurdering er en generel anbefaling og ikke en forudsigelse om et bestemt angreb eller en bekræftet dansk hændelse den 5. november 2026.

FAQ om cyberangreb og kontosikkerhed

Er jeg hacket, hvis jeg har klikket på et mistænkeligt link?

Ikke nødvendigvis. Risikoen er større, hvis du også har indtastet oplysninger, installeret noget eller godkendt en handling. Stop og undersøg situationen gennem en officiel kanal, og kontakt Cyberhotlinen ved tvivl.

Skal jeg spærre hele MitID, hvis min telefon er blevet væk?

Ikke automatisk. Uden tegn på misbrug kan spærring af den mistede MitID-app være nok. Ved mistanke om, at selve MitID bliver misbrugt, bør hele MitID spærres midlertidigt.

Hvem skal jeg kontakte først, hvis der er stjålet penge?

Kontakt straks din bank og få relevante kort eller adgange spærret. Anmeld derefter den digitale kriminalitet til politiet via politi.dk eller 114, og gem dokumentation.