Sådan genkender du bedrageri – og hvad du skal gøre, hvis du bliver udsat for svindel

En rolig guide til at opdage svindel og reagere hurtigt

Eksempel til illustration: Maja får et opkald fra en person, der siger, at vedkommende arbejder i hendes bank. Der er angiveligt mistænkelige betalinger på hendes konto, og hun skal straks godkende en MitID-anmodning eller overføre pengene til en “sikker konto”. Maja har ikke oplevet dette i virkeligheden; eksemplet viser, hvordan et svindelforsøg kan være bygget op.

Bedrageri kan begynde med en e-mail, sms, annonce, besked på sociale medier eller et telefonopkald. Svindleren prøver ofte at skabe hastværk, frygt eller tillid, så du handler, før du undersøger henvendelsen. Et professionelt sprog og et velkendt logo er ikke i sig selv bevis på, at en besked er ægte. Sikkerdigital beskriver blandt andet falske mails, beskeder og opkald som metoder til at lokke personlige oplysninger eller betalingsoplysninger ud af modtagere. Læs Sikkerdigitals råd om falske henvendelser.

Typiske tegn på bedrageri

• Du skal handle med det samme. Henvendelsen siger måske, at din konto bliver lukket, en pakke returneret eller en betaling gennemført, hvis du ikke reagerer nu.
• Nogen beder om fortrolige oplysninger. Del ikke MitID-oplysninger, koder, kortoplysninger eller adgangskoder via telefon, sms eller e-mail. Myndigheder og virksomheder vil ikke uopfordret bede dig om dine MitID-oplysninger på den måde.
• Du bliver bedt om at godkende noget, du ikke selv har startet. Læs altid, hvad en MitID-anmodning handler om. Godkend ikke en betaling eller et login, du ikke genkender.
• Du skal flytte penge eller installere fjernstyring. En uventet opfordring til at overføre penge til en “sikker konto” eller give en fremmed adgang til din computer bør få alarmklokkerne til at ringe.
• Linket eller betalingsmåden virker usædvanlig. Gå selv til virksomhedens officielle hjemmeside eller app i stedet for at bruge linket i beskeden. Ved privat handel bør du være varsom, hvis sælgeren vil have betaling uden om platformens sikre betalingsløsning.

Svindlere kan forfalske afsendernavne og telefonnumre. Hvis “banken” ringer, så læg på og ring selv til bankens nummer fra dens officielle hjemmeside, dit betalingskort eller netbank. Giv aldrig oplysninger eller overfør penge i et uventet opkald. Det er også rådet fra Cyberhotline for digital sikkerhed.

Hvis du har klikket, delt oplysninger eller overført penge

Du behøver ikke være sikker på, at der er sket et tab, før du reagerer. Gør det, der begrænser den mulige skade, og kontakt relevante udbydere gennem deres officielle kanaler.

1. Kontakt banken straks. Fortæl, hvad du har delt eller godkendt, og hvornår. Hvis du har overført penge, kan banken undersøge, om overførslen kan standses eller tilbageføres, men det er ikke garanteret. Hvis kortoplysninger er delt, skal kortet spærres hurtigst muligt. Følg bankens anvisninger, og gør indsigelse mod betalinger, du ikke har godkendt.
2. Spær MitID ved mistanke om misbrug. Hvis du har delt dine MitID-oplysninger, godkendt en ukendt anmodning eller ser aktivitet, du ikke genkender, bør du spærre hele dit MitID midlertidigt. Det lukker for al brug, indtil det bliver låst op igen. Hvis du blot har mistet en telefon eller kodeviser, uden tegn på misbrug, kan spærring af den enkelte enhed være tilstrækkelig. Se MitID’s vejledning ved mistanke om misbrug.
3. Sikr dine konti og enheder. Skift adgangskoder, hvis du har indtastet dem på en mistænkelig side eller genbrugt dem på andre tjenester. Aktivér totrinsbekræftelse, hvor det er muligt. Hvis du installerede et program efter en svindlers anvisning, så afbryd fjernadgangen og få hjælp til at kontrollere enheden.
4. Gem dokumentation. Tag skærmbilleder, gem e-mails og sms’er, notér telefonnumre, tidspunkter og beløb, og gem bankkvitteringer. Undlad at slette beskeder, før du har gemt det, du skal bruge.
5. Anmeld svindlen til politiet. Politiet modtager anmeldelser om blandt andet telefonsvindel, misbrug af kortoplysninger og svindel ved køb og salg på nettet. Du kan anmelde digitalt eller ringe 114. Hav relevante bilag klar; politiet beder blandt andet om dokumentation som bankudtog, betalingskvitteringer og korrespondance. Efter anmeldelsen får du en kvittering med et journalnummer. Se politiets vejledning om anmeldelse af økonomisk svindel.

Sådan kan Maja bruge rådene

I det fiktive eksempel afslutter Maja opkaldet uden at godkende noget. Hun finder selv bankens officielle nummer og spørger, om der faktisk er et problem. Hvis hun allerede havde godkendt en ukendt anmodning eller delt oplysninger, ville næste skridt være at kontakte banken og spærre MitID med det samme. Hvis hendes CPR-nummer var blevet kompromitteret, kan en kreditadvarsel på borger.dk gøre banker og virksomheder ekstra opmærksomme, før der ydes lån eller kredit i hendes navn. En kreditadvarsel forhindrer ikke al misbrug, men er et relevant ekstra værn.

Hvor kan du få hjælp?

Cyberhotline for digital sikkerhed kan vejlede på 33 37 00 37. Ifølge hotlinens aktuelle oplysninger er den åben på hverdage kl. 8–20 og i weekender og på helligdage kl. 10–16; uden for disse tidsrum hjælper den kun med spærring af MitID. Ved akut fare for liv eller helbred skal du ringe 112; ved politianmeldelse eller ikke-akut kontakt kan du bruge 114.

Hvis du er i tvivl, så sæt samtalen på pause. Find selv virksomhedens kontaktoplysninger, og kontrollér anmodningen gennem en kanal, du allerede kender. Hurtig handling kan begrænse skaden, og det er ikke pinligt at være blevet narret: svindel er designet til at påvirke mennesker under pres.