Kunstig intelligens forklaret: Sådan bruger du AI sikkert og effektivt

Kunstig intelligens kan på få sekunder foreslå en formulering, samle idéer eller forklare et svært begreb. Et hurtigt svar er dog ikke nødvendigvis et godt svar. Hvis det indeholder en opdigtet kilde, ændrer betydningen af en tekst eller kræver, at du deler fortrolige oplysninger, har værktøjet gjort opgaven vanskeligere. Målet er derfor ikke at få AI til at gøre alt, men at få et resultat, som du kan forstå, kontrollere og bruge forsvarligt.

Denne guide handler især om generativ AI: tjenester, der skaber tekst, billeder, lyd eller andet indhold ud fra en instruktion. Rådene tager udgangspunkt i Digitaliseringsstyrelsens guide til borgere, Datatilsynets vejledning og Europa-Kommissionens sikkerhedsråd, som var tilgængelige den 27. september 2026. Funktioner, datavilkår og brugerflader afhænger af tjenesten og kan ændre sig; undersøg derfor altid det konkrete værktøjs aktuelle indstillinger og vilkår.

Hvad er AI egentlig god til?

Kunstig intelligens er en bred betegnelse for systemer, der udfører opgaver, som kan kræve menneskelig vurdering, for eksempel mønstergenkendelse eller sprogbearbejdning. Generativ AI producerer nyt indhold på baggrund af mønstre i data og den besked, du skriver. Beskeden kaldes ofte en prompt. Modellen kan formulere sig overbevisende uden at vide, om hver enkelt påstand er sand. Digitaliseringsstyrelsen fremhæver derfor risikoen for forkerte, forældede og opdigtede svar samt skæve fremstillinger.

Gode anvendelser har et afgrænset formål og tåler menneskelig gennemgang: en disposition til et oplæg, tre alternative overskrifter, en forklaring på et fagudtryk eller et udkast til en høflig besked. Et svar om gældende regler, en medicinsk vurdering eller en afgørelse om en anden person kræver derimod uafhængige kilder og relevant faglig hjælp. AI kan være et arbejdsredskab i sådanne situationer, men bør ikke være den eneste begrundelse for en vigtig beslutning.

Fire greb, der gør resultatet brugbart

1. Beskriv opgaven og det ønskede resultat

Begynd med en opgave, du selv kan vurdere. Angiv formål, målgruppe, format, længde og begrænsninger. En enkel prompt kunne være: “Forklar forskellen på et budget og et regnskab til en nybegynder på dansk. Brug ét hverdagsnært eksempel, højst 200 ord, og skriv, hvad jeg selv bør undersøge bagefter.” Det er mere nyttigt end “Fortæl om økonomi”, fordi du kan bedømme, om svaret faktisk forklarer den ønskede forskel.

Bed eventuelt om flere mulige tilgange og om at få usikkerheder markeret. Hvis første svar er for bredt, præciser spørgsmålet én gang med et konkret eksempel. Bliver svaret stadig uklart, så find en anden kilde eller en person med viden om emnet. Succes er ikke den længste tekst, men at du kan udpege den del, du faktisk vil bruge.

2. Fjern oplysninger, du ikke behøver at dele

Før du indsætter en tekst, et billede eller en fil, så spørg: Kan opgaven løses uden navne, CPR-nummer, adresser, helbredsoplysninger, bankoplysninger, adgangskoder eller oplysninger om andre? Omskriv gerne en virkelig sag til et neutralt eksempel. Skal du have hjælp til tone og struktur i en mail, kan du skrive “kunde”, “dato” og “beløb” som pladsholdere og selv indsætte de rigtige oplysninger bagefter. Selv en tilsyneladende anonym tekst kan røbe en person gennem kombinationen af detaljer.

Digitaliseringsstyrelsen fraråder at indtaste blandt andet CPR- og MitID-oplysninger, bankoplysninger og kodeord. Datatilsynet advarer også om fortrolige oplysninger i AI-baserede henvendelser og anbefaler at læse udbyderens privatlivspolitik. En indstilling om ikke at bruge samtaler til træning er ikke i sig selv en garanti for, at ingen data behandles. På arbejdspladsen gælder desuden organisationens godkendte værktøjer og regler; Datatilsynet beskriver risikoen ved at bruge arbejdsrelaterede persondata som input uden arbejdspladsens rammer. Hvis opgaven kræver sådanne data, skal du vælge en godkendt proces i stedet for blot at anonymisere efter eget skøn.

3. Tjek påstande ved kilden

Læs svaret som et udkast. Markér konkrete påstande om datoer, priser, lovregler, forskning, sundhed eller personer. Åbn den oprindelige myndighedsside, forskningsartikel eller producentvejledning, og undersøg om kilden faktisk siger det, modellen hævder. Et link, der ser officielt ud, er ikke bevis, før du har åbnet det og fundet den relevante passage. Sammenlign også udgivelses- eller opdateringsdato med det spørgsmål, du prøver at besvare.

Hvis du for eksempel spørger om en offentlig ydelse, kan AI hjælpe dig med at formulere spørgsmål til den ansvarlige myndighed. Det korrekte svar om din situation må findes i myndighedens aktuelle oplysninger eller ved direkte kontakt. Europa-Kommissionen anbefaler kontrol i troværdige eller officielle kilder. NISTs profil for risici ved generativ AI beskriver ligeledes, hvordan systemer kan fremsætte urigtige oplysninger med stor sikkerhed. Viser flere svar modstridende tal uden sporbar kilde, bør du stoppe samtalen og undersøge emnet direkte.

4. Redigér og beslut selv, hvad der kan bruges

Læs teksten højt eller med modtagerens øjne. Er den korrekt, relevant og skrevet i en passende tone? Fjern påstande, du ikke kan dokumentere, ret upræcise formuleringer, og sørg for, at en vigtig nuance ikke er forsvundet. Hvis du bruger AI til at opsummere et dokument, sammenlign konklusionen med originalen: udeladte forbehold kan være vigtigere end en velskrevet sammenfatning.

Det færdige resultat er godt nok, når du kan forklare hovedpointen med egne ord, finde grundlaget for væsentlige fakta og stå inde for, at du ikke har delt unødige data. Skal teksten sendes til andre, så vær åben om brug af AI, når det er relevant for modtagerens forståelse, særligt hvis indholdet ellers kan forveksles med en personlig erfaring eller et autentisk billede. Europa-Kommissionen anbefaler gennemsigtighed ved deling af AI-skabt indhold.

Hvordan vurderer du kvaliteten uden at bruge mere tid end nødvendigt?

Tabellen er en praktisk tjekliste, ikke en måling af modellens generelle kvalitet. Et værktøj kan være glimrende til idéer og svagt til lokale, tidsfølsomme regler. Det samme svar kan være tilstrækkeligt til en brainstorm og utilstrækkeligt som grundlag for en offentliggjort artikel. Tilpas kontrollen efter konsekvensen af en fejl.

Hvornår bør AI ikke være dit næste skridt?

Brug den ansvarlige fagperson eller myndighed, når du har brug for en konkret afgørelse, akut sundhedshjælp, personlig juridisk rådgivning eller vurdering af en andens rettigheder. Hvis en besked presser dig til hurtig betaling, udlevering af kode eller login via et link, så gå direkte til organisationens kendte kanal. Et AI-svar kan hjælpe dig med at formulere, hvad du vil spørge om, men det kan hverken verificere afsenderen eller erstatte den ansvarlige instans.

Grænsen går også ved materiale, du ikke har ret eller tilladelse til at dele. Selv med et pålideligt værktøj afhænger privatlivsbeskyttelsen af den konkrete tjeneste, kontotype, opsætning og aftale. Undlad at antage, at én leverandørs funktion findes hos en anden. Kvaliteten af en sikker AI-vane viser sig i det, du lader være med at indsætte, det du dobbelttjekker, og det ansvar du tager for den endelige anvendelse.