Hvad er afkast, og hvordan beregner du det? Formler og eksempler

Opdateret 28. oktober 2026. Afkast viser, hvor meget en opsparing eller investering har givet i gevinst eller tab over en bestemt periode. Det kan måles i kroner eller procent og kan komme fra eksempelvis kursstigninger, renter og udbytter. Et afkast på 8 % fortæller dog ikke hele historien: Du skal også vide, hvilken periode det dækker, om omkostninger er trukket fra, og hvor stor risiko du har taget.

Hvis du vil sammenligne to investeringer eller vurdere din egen opsparing, er det vigtigste første skridt derfor at beregne samlet afkast på samme grundlag. Her får du formler, konkrete regneeksempler og de spørgsmål, der bør være afklaret, før du bruger afkasttallet til at træffe en beslutning.

Hvad betyder afkast?

Afkast er ændringen i værdien af en investering, inklusive de betalinger, investeringen giver dig undervejs. Hvis en aktie stiger i pris, er stigningen en del af afkastet. Hvis selskabet også udbetaler udbytte, skal udbyttet normalt medregnes for at få det samlede afkast. Falder investeringens værdi mere, end du får udbetalt, kan afkastet være negativt.

Det er nyttigt at skelne mellem tre størrelser: kursafkast, som kommer fra ændringer i markedsværdien; løbende afkast, som kan være renter eller udbytter; og samlet afkast, hvor begge dele indgår. Især ved investeringsfonde er en udbetaling ikke i sig selv bevis på et godt afkast, fordi værdien af investeringen typisk reduceres, når pengene udbetales.

Hvordan beregner du afkast i procent?

Har du købt én investering, ikke indbetalt eller hævet flere penge undervejs og måler over en bestemt periode, kan du bruge denne grundformel:

Afkast i procent = ((slutværdi + modtagne udbytter eller renter − startværdi − særskilt betalte omkostninger) / startværdi) × 100.

Formlen forudsætter, at udbytte eller renter er modtaget uden for den opgjorte slutværdi, og at omkostningerne ikke allerede er trukket fra den. Hvis udbyttet er geninvesteret og derfor indgår i slutværdien, skal du ikke lægge det til igen. Tilsvarende må du ikke trække et gebyr fra to gange.

Eksempel: Aktier med kursstigning, udbytte og gebyrer

Antag, at du investerer 20.000 kr. i aktier. Efter et år er aktierne 21.400 kr. værd. Du har fået 600 kr. i kontant udbytte, som ikke er geninvesteret, og betalt 200 kr. i handels- og depotomkostninger uden for værdien af aktierne.

Udregningen er (21.400 + 600 − 20.000 − 200) / 20.000 × 100 = 9 %. Uden omkostninger ville afkastet i eksemplet være 10 %. Det viser, hvorfor det er vigtigt at skelne mellem bruttoafkast og afkast efter omkostninger.

Et negativt eksempel er lige så enkelt: Hvis 10.000 kr. bliver til 9.200 kr., du får 200 kr. i udbytte og betaler 100 kr. i særskilte omkostninger, er resultatet (9.200 + 200 − 10.000 − 100) / 10.000 × 100 = −7 %. Det er et tab, selv om du har modtaget et udbytte.

Hvad er forskellen på afkast i kroner og afkast i procent?

Afkast i kroner viser det beløb, du har tjent eller tabt. Afkast i procent sætter beløbet i forhold til den investerede kapital. Hvis to investeringer hver giver 1.000 kr. i gevinst, men den ene krævede 10.000 kr. og den anden 50.000 kr., er procentafkastet henholdsvis 10 % og 2 %. Derfor er procent typisk mest anvendeligt til sammenligning, mens beløbet i kroner viser den konkrete påvirkning af din økonomi.

En sammenligning kræver dog mere end samme valuta: Perioden og beregningsmetoden skal også være ens. Et afkast på 6 % over seks måneder kan ikke uden videre sammenlignes med 6 % over fem år.

Hvordan beregner du årligt afkast over flere år?

Har investeringen stået i flere år uden yderligere indbetalinger eller hævninger, kan du beregne et geometrisk gennemsnitligt årligt afkast. Formlen er:

Årligt afkast = ((slutværdi / startværdi)^(1 / antal år) − 1) × 100.

Hvis 10.000 kr. vokser til 12.100 kr. på to år, er det samlede afkast 21 %. Det gennemsnitlige årlige afkast bliver ((12.100 / 10.000)^(1/2) − 1) × 100 = 10 % om året. Du bør ikke bare dividere 21 % med to, da det overser renters rente-effekten.

Afkastet for to år med henholdsvis +20 % og −10 % giver heller ikke et samlet afkast på 10 %: 1,20 × 0,90 − 1 = 8 %. Procenter over flere perioder skal normalt ganges sammen som vækstfaktorer, ikke blot lægges sammen.

Hvad hvis du sætter flere penge ind undervejs?

Så er den simple formel med start- og slutværdi ofte misvisende. Forestil dig, at kontoen starter på 10.000 kr., du indbetaler yderligere 5.000 kr. midt på året, og den ender på 16.000 kr. Du har ikke tjent 6.000 kr.: En stor del af stigningen skyldes din egen indbetaling. Den simple nettogevinst er 16.000 − 10.000 − 5.000 = 1.000 kr., før eventuelle hævninger og omkostninger.

For at beregne en meningsfuld procent skal du tage højde for, hvornår pengene blev sat ind. Et tidsvægtet afkast bruges ofte til at vurdere investeringens udvikling uafhængigt af størrelsen og tidspunktet for dine egne indbetalinger. Et pengevægtet afkast, som kan beregnes med en intern rente-metode (IRR eller XIRR), afspejler også dine pengestrømmes timing. Begge metoder har et formål, men de giver ikke nødvendigvis samme resultat.

Når en investeringsplatform viser et afkasttal, bør du derfor undersøge, om det er tidsvægtet, pengevægtet eller blot en simpel procentvis ændring. Det er især vigtigt ved månedlig opsparing.

Hvad er renters rente, og hvad betyder det for afkastet?

Renters rente betyder, at tidligere optjent afkast kan være med til at skabe nyt afkast, hvis det bliver stående eller geninvesteres. Ved et rent regneeksempel med 10.000 kr., et uændret årligt afkast på 5 % og ingen omkostninger eller skat vil beløbet efter tre år være 10.000 × 1,05³ = 11.576,25 kr..

Eksemplet er ikke en prognose. Markedsafkast varierer fra år til år, og negativt afkast kan reducere værdien betydeligt. Udbytter skal faktisk geninvesteres, hvis de skal bidrage til fremtidige værdistigninger. En opsparingskonto med rente og en aktieinvestering har desuden forskellig risiko og forskellige vilkår.

Er dit afkast målt før eller efter omkostninger og skat?

Et annonceret afkast kan være opgjort før eller efter administrationsgebyrer, handelsomkostninger og skat. Derfor bør du ikke nøjes med én procent. Investeringsfonde kan blandt andet have løbende administrationsomkostninger, transaktionsomkostninger og engangsgebyrer. Finanstilsynets vejledning om investordokumenter (PRIIP KID) beskriver, hvordan omkostninger og mulige resultater skal fremgå af centrale investoroplysninger.

Hvordan beskattes afkast i Danmark?

Beskatningen afhænger af investeringens type, konto, skatteforhold og i nogle tilfælde, om gevinsten er realiseret. Ifølge Skattestyrelsens regler om aktier er aktieindkomst i 2026 beskattet med 27 % op til 79.400 kr. og 42 % af beløbet over grænsen for en enlig skatteyder. Aktieindkomsten omfatter både skattepligtige udbytter og aktiegevinster. For ægtefæller, der opfylder betingelserne, gælder andre samlede beløbsgrænser.

På en aktiesparekonto er skattesatsen 17 %, og afkastet beskattes efter lagerprincippet. Det betyder blandt andet, at værdistigninger kan blive beskattet, selv om du ikke har solgt værdipapirerne. Investeringsbeviser kan have forskellige skatteregler, herunder regler om lager- eller realisationsbeskatning. Se derfor den konkrete produkttype på Skattestyrelsens side om investeringsbeviser.

Et regneark med et fast skattefradrag på eksempelvis 27 % af alle gevinster er ikke en pålidelig beregning på tværs af investeringsformer. Brug dine egne skatteoplysninger og det relevante regelsæt, før du omtaler et resultat som afkast efter skat.

Hvordan påvirker inflationen dit reelle afkast?

Et positivt afkast betyder ikke nødvendigvis, at du kan købe tilsvarende mere for pengene. Inflation reducerer pengenes købekraft. Det reale afkast kan beregnes som ((1 + nominelt afkast) / (1 + inflation) − 1) × 100, når afkast og inflation dækker samme periode og begge skrives som decimaltal i selve brøken.

Hvis det nominelle afkast er 8 %, og inflationen er 3 % i samme periode, bliver regnestykket ((1,08 / 1,03) − 1) × 100 = cirka 4,85 % i realt afkast. Det er mere præcist end blot at trække 3 fra 8, selv om forskellen i dette eksempel er lille. Beregningen siger noget om købekraften før en særskilt vurdering af skat, afhængigt af hvordan dit nominelle afkast er opgjort.

Kan du bruge historisk afkast til at vælge en investering?

Historiske tal kan hjælpe med at forstå udsving og sammenligne produkter, men de garanterer ikke fremtidige resultater. Et højt tidligere afkast kan være forbundet med betydelige kursfald og risiko for tab. Finanstilsynet anbefaler, at investorer ser på både afkast, risiko, omkostninger og fondens dokument med central information, før de træffer beslutning.

Spørg også, om de to investeringer har samme tidsperiode, valuta, risikoniveau og beskatning. Et udenlandsk værdipapir kan eksempelvis give et positivt afkast i sin handelsvaluta, men et andet resultat omregnet til danske kroner på grund af valutakursen.

Tjekliste: Hvad skal du vide, før du sammenligner afkast?

• Periode: Er der tale om et år, flere år eller blot nogle måneder?
• Pengestrømme: Er ekstra indbetalinger, hævninger og kontante udbytter håndteret korrekt?
• Omkostninger: Er køb, salg, depot og løbende gebyrer medregnet uden dobbelttælling?
• Skat: Gælder det samme skattegrundlag og samme kontotype for begge investeringer?
• Inflation og valuta: Er tallene opgjort i samme valuta og med den ønskede købekraft?
• Risiko: Hvor store tab kan forekomme undervejs, og passer investeringen til din tidshorisont?
• Metode: Er afkastet tidsvægtet, pengevægtet, årligt omregnet eller en simpel samlet procent?

Kort fortalt: Beregn først gevinst eller tab i kroner, omregn derefter til procent på et korrekt grundlag, og hold udbytte, omkostninger, skat og tidsperiode adskilt. Det gør afkasttallet mere brugbart, men ikke til en garanti for, hvad en investering vil give fremover.