Uvedkommende har fået adgang til personoplysninger i CPR-systemet, herunder navne, adresser og CPR-numre. Borger.dk oplyser, at hændelsen omfatter oplysninger om 8,8 millioner personer, og at adgangen er lukket, mens sagen undersøges. Oplysningerne betyder ikke automatisk, at din konto eller dit MitID er overtaget. De kan dog gøre svindelforsøg mere overbevisende, fordi en svindler kan bruge rigtige oplysninger om dig til at skabe tillid.
Det vigtigste er derfor at reagere målrettet: vær skeptisk over for uventede henvendelser, giv aldrig loginoplysninger eller engangskoder videre, og overvej en kreditadvarsel, hvis du har konkret mistanke om misbrug eller ønsker et ekstra værn. Nedenfor gennemgår vi valgene og deres begrænsninger ud fra myndighedernes oplysninger pr. 6. oktober 2026.
Sikkerdigital oplyser, at uvedkommende har fået uautoriseret adgang gennem CPR-systemet til blandt andet navne, adresser og CPR-numre. Borger.dk viser samtidig en driftsmeddelelse om adgang til oplysninger om 8,8 millioner personer og skriver, at adgangen er lukket, og at sagen undersøges. Myndighederne opfordrer borgere til at være opmærksomme på forsøg på svindel.
Det er vigtigt at skelne mellem uautoriseret adgang til et register og en påstand om, at alle oplysninger frit ligger offentligt på nettet. De officielle vejledninger, der er tilgængelige nu, fastslår ikke præcist, hvilke yderligere felter der eventuelt er berørt, om oplysningerne er blevet offentliggjort, eller hvem der har kopier. Del derfor ikke ubekræftede lister eller opslag, der hævder at vise lækkede CPR-numre.
Læs den aktuelle myndighedsvejledning på Sikkerdigital: Sådan forholder du dig til CPR-læk og driftsmeddelelsen på borger.dk. Begge sider kan blive opdateret, når undersøgelsen giver nye oplysninger.
Et CPR-nummer er en følsom personoplysning, men selve nummeret er ikke en adgangskode og giver ikke i sig selv adgang til MitID eller netbank. Risikoen opstår især, når oplysningerne kombineres med andre data, falske dokumenter eller kontakt, hvor svindleren udgiver sig for at være fra en bank, myndighed eller virksomhed. Politiet beskriver blandt andet risiko for lån, køb eller abonnementer i en andens navn og advarer om, at ægte personoplysninger kan bruges til at få et svindelopkald til at virke troværdigt.
Et uventet opkald kan eksempelvis nævne din adresse eller dit CPR-nummer og derefter bede dig om at bekræfte oplysninger, godkende en MitID-anmodning eller overføre penge. Kendskab til detaljer om dig beviser ikke, at afsenderen er legitim. Læg på, og kontakt selv banken eller myndigheden via et nummer, du finder på dens officielle hjemmeside.
En kreditadvarsel er en markering i CPR, der advarer virksomheder om at være særligt opmærksomme på identitetskontrol, før de yder lån eller kredit i dit navn. Du kan indsætte markeringen via selvbetjeningen på borger.dk. Hvis du ikke kan bruge selvbetjeningen, kan kommunens Borgerservice hjælpe; bestil tid først. Man skal være fyldt 15 år for selv at tilføje eller fjerne markeringen.
| Valg | Hvornår det kan passe | Vigtig begrænsning |
|---|---|---|
| Opret kreditadvarsel | Du har konkret mistanke om misbrug, har modtaget en mistænkelig lånehenvendelse eller ønsker ekstra forsigtighed ved kredit i dit navn. | Det er et signal til långivere, ikke en garanti for, at alle ansøgninger bliver stoppet. |
| Vent og overvåg | Du har ingen tegn på misbrug og vil undgå forsinkelser, hvis du snart skal søge lån eller kredit. | Du skal selv reagere på uventede beskeder, regninger og kontoaktivitet. |
Borger.dk oplyser, at markeringen registreres i CPR med det samme, men at der kan gå nogle dage, før den slår igennem i virksomheders systemer. Det er frivilligt for virksomheder, om de henter oplysninger om advarslen, og nogle skal tilpasse deres IT-systemer. En markering kan derfor gøre identitetskontrol mere forsigtig, men den fungerer ikke som en universel kreditspærring. Den kan også gøre det vanskeligere for dig selv at få et lån eller en kredit; du kan fjerne advarslen før en ansøgning og sætte den ind igen bagefter.
Hvis du vælger denne beskyttelse, skal du bruge borger.dk’s selvbetjening til kreditadvarsel. Kontrollér bagefter din registerindsigt på borger.dk for at se, om markeringen står i CPR. Vær opmærksom på, at det ikke betyder, at alle virksomheder allerede har modtaget eller reageret på den.
Afvis anmodningen. Kontrollér dine seneste aktiviteter på MitID-profilen via den officielle MitID-side. Hvis du har mistanke om, at MitID er blevet misbrugt, anbefaler MitID, at du spærrer hele MitID midlertidigt; det lukker for al brug, også din egen, indtil du låser det op igen. Et CPR-nummer, der indgår i hændelsen, er ikke i sig selv det samme som et kompromitteret MitID, så spærring er mest relevant ved konkrete tegn som ukendte godkendelser, ændret bruger-ID eller delte loginoplysninger. Se MitID’s vejledning om mistanke om misbrug.
Kontakt straks banken, hvis du ser ukendte betalinger eller overførsler, og bed om hjælp til at sikre konti og kort. Kontakt også långiver, teleselskab eller webshop, der har sendt dig en ukendt regning eller bekræftelse. Gem beskeder, breve, tidspunkter, afsenderoplysninger og sagsnumre; de kan hjælpe banken og politiet med at behandle sagen. Anmeld identitetstyveri eller bedrageri til politiet via politiets anmeldelsesvejledning.
Har du brug for hjælp til at vurdere en mistænkelig henvendelse eller oprette en kreditadvarsel, henviser myndighederne til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Sikkerdigital oplyser, at hotlinen i de kommende dage efter meddelelsen har udvidet åbningstid kl. 8-24; tjek den aktuelle information på Sikkerdigital, før du ringer.
Hvis du vil sænke risikoen for lån eller kredit i dit navn og ikke planlægger at søge kredit lige nu, er en kreditadvarsel et konkret, officielt skridt, men du bør ikke regne med, at den alene stopper alle forsøg. Hvis du snart skal ansøge om lån, kan det være mere praktisk at overvåge post og økonomi tæt, og sætte advarslen ind igen efter ansøgningen. Hvis du modtager falske lånebeskeder, ukendte fakturaer eller MitID-anmodninger, bør du handle straks over for den relevante bank eller virksomhed og kontakte politiet ved faktisk misbrug.
Du behøver ikke ændre alle adgangskoder alene på grund af et CPR-nummer, hvis ingen adgangskoder eller e-mailoplysninger er omfattet. Datatilsynets råd er at skifte adgangskode med det samme, hvis både e-mailadresse og adgangskode er lækket, og at ændre den samme kode på andre tjenester, hvor den er genbrugt. Følg nye officielle meddelelser, og brug kun myndighedernes egne sider til at kontrollere status og tage de næste skridt.
Forstå Tesla, Inc.: Model 3 og Model Y, opladning, Powerwall, Megapack og førerassistance. Et dansk overblik over teknologier og vigtige valg.
MobilePay bliver til Vipps den 12. januar 2027. Se hvad navneskiftet betyder for appen, betalinger, aftaler, virksomheder og risikoen for svindel.
Få Android Auto til at virke med kabel eller trådløst. Se krav, opsætning og løsninger på USB-, Bluetooth-, lyd-, app- og stemmeproblemer.
World Space Week 2026 har temaet Rocket Revolution. Se, hvordan raketter, satellitdata, Galileo og AI kan skabe nye digitale tjenester – og hvor begrænsningerne ligger.
Uvedkommende har fået adgang til CPR-oplysninger om 8,8 millioner personer. Se, hvad der er bekræftet, hvornår en kreditadvarsel hjælper, og hvad du bør gøre nu.
Er dit CPR-nummer blandt oplysninger, der er blevet slået op? Få aktuelle fakta og en praktisk guide til kreditadvarsel, phishing, overvågning og hurtig reaktion på identitetsmisbrug.
Få forklaret, hvordan IPTV sender tv over internettet, hvad der afgør lovligheden i Danmark, og hvordan du vurderer udbyder, app og sikkerhed før du streamer.
Se hvad der gælder for affald, genbrug, haveaffald og stort indbo i København i oktober 2026, hvordan du finder din adresseplan, og hvad du gør ved manglende eller ekstra affald.
Overblik over bekræftede trafikændringer i København i oktober 2026: tog, S-tog, bus, metro, vejarbejde, parkering, tider og praktiske alternativer.
Se de officielle udbetalingsdatoer i oktober 2026 for folkepension, førtidspension, ATP, boligstøtte, børneydelser og barselsdagpenge – og hvad du gør, hvis pengene mangler.
