Brasiliens valg forklaret: Datoer, kandidater og det vigtigste at følge

Opdateret 26. oktober 2026. Brasiliens præsidentvalg er afgjort: Luiz Inácio Lula da Silva blev genvalgt efter anden valgrunde mod Flávio Bolsonaro. Hvis du følger valget fra Danmark, er det især nyttigt at skelne mellem de to valgdatoer, Brasílias officielle klokkeslæt og den ekstraordinære forlængelse af stemmeafgivningen den 25. oktober.

Forestil dig som et tydeligt hypotetisk eksempel, at en læser i København åbner valgresultaterne søndag aften. Klokken 21.00 dansk tid den 25. oktober var klokken 17.00 i Brasília, hvor den planlagte afstemning sluttede. Men enkelte valgsteder, der stadig var åbne, fik lov at fortsætte til klokken 19.00 i Brasília. Derfor var det vigtigt at tjekke TSE’s meddelelser frem for at antage, at den første sluttid også betød, at alle stemmer var talt.

Hvem vandt Brasiliens valg i 2026?

Lula fra Arbejderpartiet (PT) vandt anden valgrunde med 64.256.232 stemmer, svarende til 51,79 procent af de gyldige stemmer. Flávio Bolsonaro fra Liberale Parti (PL) fik 59.826.041 stemmer eller 48,21 procent. Lula fik dermed 4.430.191 flere stemmer. Valgmyndigheden TSE offentliggjorde resultatet efter afstemningen den 25. oktober. Ifølge TSE var over 158 millioner vælgere stemmeberettigede; cirka 128,2 millioner stemte i anden runde, og valgdeltagelsen lå omkring 80,8 procent.

Hvornår blev der stemt, og hvordan skal tiderne læses?

Valgkalenderen havde første valgrunde søndag den 4. oktober 2026 og anden valgrunde søndag den 25. oktober. Brasiliens øverste valgdomstol, Tribunal Superior Eleitoral (TSE), fastsatte det fælles officielle tidsvindue til klokken 08.00–17.00 efter Brasília-tid. Brasília brugte BRT, UTC−03:00, på begge datoer. Tiderne i UTC og København nedenfor er omregnet for de konkrete valgdage:

På valgdagen den 25. oktober forlængede en foreløbig afgørelse fra Brasiliens højesteret (STF) fristen fra klokken 17.00 til 19.00 Brasília-tid for de valgsteder, hvor afstemningen endnu ikke var afsluttet. Valgsteder, der allerede havde lukket, blev ikke genåbnet. TSE oplyste, at modtagelsen af stemmeprotokoller og den samlede offentliggørelse af resultaterne først ville fortsætte efter klokken 19.00 Brasília-tid. Det var en konkret undtagelse på anden valgdags planlagte sluttid.

Brasilien har flere tidszoner, men TSE brugte Brasília-tid som fælles reference. Lokale vægure kunne derfor vise et andet klokkeslæt i dele af landet. København var på sommertid, CEST (UTC+02:00), den 4. oktober. Søndag den 25. oktober var sommertiden sluttet, så København var på normaltid, CET (UTC+01:00). Brug derfor ikke samme danske UTC-forskel til begge datoer.

Hvilke kandidater stillede op?

TSE godkendte 12 kandidater til præsidentposten. Ud over de to, der gik videre, stillede følgende kandidater op: Ronaldo Caiado (PSD), Rui Costa Pimenta (PCO), Samara Martins (UP), Romeu Zema (Novo), Hertz Dias (PSTU), Edmilson Costa (PCB), Renan Santos (Missão), Wilson Grassi (Democrata), Clariana Barão (DC) og Augusto Cury (Avante). De to finalister var:

• Luiz Inácio Lula da Silva (PT), med Geraldo Alckmin som vicepræsidentkandidat.
• Flávio Bolsonaro (PL), med Alfredo Gaspar som vicepræsidentkandidat.

At kende hele kandidatfeltet giver sammenhæng til første valgrunde, mens anden runde kun stod mellem de to mest stemte. Med 99,99 procent af stemmesedlerne optalt var Flávio Bolsonaro på 47,03 procent af de gyldige stemmer og Lula på 45,16 procent. Ingen af dem havde dermed fået det nødvendige flertal til at vinde allerede i første runde.

Hvorfor var der to valgrunder?

Brasiliens præsident vælges efter et flertalssystem. For at vinde i første runde skal en kandidat få mere end halvdelen af de gyldige stemmer; blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med i den beregning. Når ingen når det niveau, går de to kandidater med flest stemmer videre, og anden runde afgør vinderen. Det forklarer, hvorfor første rundes føring ikke i sig selv afgjorde præsidentvalget i 2026.

Hvad er vigtigst at følge efter valget?

For læseren i København fra det hypotetiske eksempel er den praktiske opfølgning nu mindre et spørgsmål om, hvem der vandt, og mere om hvordan resultatet omsættes til en ny regeringsperiode. Hold især øje med:

• Den officielle dokumentation: Brug TSE’s resultatportal, og skeln mellem foreløbige optællinger og de endelige, godkendte tal. Resultatprocenten på 51,79 gælder gyldige stemmer, ikke alle stemmeberettigede.
• Overgangen til den nye periode: TSE’s kalender fastsætter den formelle indsættelse af præsident og vicepræsident til 5. januar 2027. Diplomeringen af de valgte kandidater har frist 18. december 2026.
• Kongressen og delstaterne: Brasilianerne valgte også senatorer, medlemmer af Repræsentanternes Kammer og delstatslige repræsentanter den 4. oktober. De resultater er separate fra præsidentvalget og har betydning for, hvordan politiske forslag behandles.
• Valgdeltagelsen: Sammenlign fravær og gyldige stemmer på tværs af runderne uden at forveksle fravær med stemmer på en kandidat. TSE opgjorde fraværet til cirka 19,2 procent i anden runde mod 21,08 procent i første.

Et nyttigt tjek, når man følger brasilianske valg fra Danmark, er derfor: Hvilken dato gælder tallet? Er klokkeslættet Brasília-tid, UTC eller dansk tid? Er opgørelsen foreløbig eller endelig? Og ved en politisk påstand: Understøtter TSE’s egne data den? I 2026 var forskellen mellem den planlagte sluttid og den faktiske afstemning den 25. oktober et godt eksempel på, hvorfor præcise tidszoner og myndighedsmeddelelser gør en forskel.

Officielle kilder: TSE’s valgkalender for 2026, TSE om stemmetider, TSE’s meddelelse om forlængelsen den 25. oktober, TSE’s liste over godkendte præsidentkandidater, TSE’s resultat fra første runde, TSE’s resultat fra anden runde, Brasiliens nationale observatorium om tidszoner og borger.dk om dansk sommertid i 2026.